Dorte Skovbo

Vækst og udvikling gennem digital og kommerciel forretningsudvikling 

Digitalisering er et effektivt middel til udvikling og vækst, når du tager udgangspunkt i din virksomheds strategiske målsætninger og ikke teknologierne i sig selv.

15+ års arbejde med digitalisering har givet mig dyb indsigt i, hvordan digital transformation kan understøtte virksomhedsstrategier og effektivisere målopfyldelsen. 

Med virksomhedens strategiske målsætninger i centrum fokuserer jeg på, hvordan digitalisering og AI kan skabe forretningsmæssig værdi og indfri dine vækstmål på en effektiv måde.

Digitalisering er også vigtigt for at få succes med ESG, der kan styrke salget og øge virksomhedens konkurrenceevne. Derfor arbejder jeg med ESG som en del af den samlede forretningsstrategi.

 

Bestyrelsesarbejde

Værdiskabende og motiverende bestyrelsesarbejde, der gør en forskel

Som bestyrelsesmedlem byder jeg ind med min brede digitale og kommercielle forståelse og fokuserer på både udvikling og implementering af strategien, så du ser resultater.

Jeg værdsætter det dynamiske og strategiske bestyrelsesarbejde, hvor vi er optaget af at øge konkurrenceevnen. Derfor vil jeg også gerne have både ESG og AI på bestyrelsens agenda.

Jeg arbejder for, at bestyrelsen er engageret, tilgængelig og forandringsparat, så den tilfører energi og inspiration til direktionen både under og mellem bestyrelsesmøderne.

Mangler du en kommerciel og digital bestyrelsesprofil med et stort fokus på ESG? Læs videre og se, hvad andre har fået ud af et samarbejde med mig i deres bestyrelse.

Sparring/ rådgivning

Digitalt og kommercielt fokus som virkemidler til vækst og udvikling

Salgsdisciplinen er under stor forandring, og jeg har hjulpet en række SMV’er med digital transformation af deres kommercielle funktioner med det formål at øge konkurrenceevnen og vækste forretningen.

De digitale løsninger hjælper din organisation med at arbejde mere effektivt og professionelt med salget. Derfor er digitalisering også et vigtigt middel til øget internationalisering.

I får en positiv og konstruktiv sparringspartner, der arbejder for, at I får succes med jeres digitale strategi i hele organisationen, så du får skabt øget værdi og en bedre konkurrenceevne.

Har du brug for sparring på, hvordan du gennemfører en digital transformation med udgangspunkt i din virksomheds mål og strategi? Så lad mig høre fra dig.

Bestyrelsesposter

6+ års bestyrelseserfaring suppleret med flere bestyrelsesuddannelser

Aktive bestyrelsesposter
AccuRanker, 2024 – (Vækstpartner Kapital)
No Zebra, 2023 –
BetaPack , 2023 –
Baron A/S, 2022 – (Vækst Invest)
Mileage Book A/S, 2018 –

Tidligere bestyrelsesposter
Konsulenthuset ballisager A/S, 2021 -2024
TriVision A/S, 2021 – 2022 (Vækstpartner Kapital)
Kaastrup Andersen A/S, 2019 – 2022
Cadesign form A/S, 2019 – 2022
Bestyrelseskvinder, 2019 – 2023

Bestyrelsesuddannelser
2023 – Bestyrelsesuddannelse med fokus på ESG, Aarhus BSS
2019 – Bestyrelsesformandsuddannelsen, Aarhus BSS
2019 – Executive Board Programme, INSEAD

 

Referencer

BetaPack A/S

Jeg var især på udkig efter kompetencer inden for digitalisering og ESG kombineret med et kommercielt og strategisk mindset. Derudover måtte det nye bestyrelsesmedlem rigtig gerne være en kvinde. Jeg var meget bevidst om den ekstra gevinst, som øget diversitet i bestyrelsen kunne give os i form af mere dynamik samt nye vinkler og perspektiver i vores dialoger.

Med Dorte ombord synes jeg, vi får flere vinkler på de forskellige emner end hidtil. Men endnu mere vigtigt, så har vi fået styrket vores strategiske fokus på bestyrelsesmøderne. Vi har mere dialog om strategisk retning, og hvad vi skal gøre fremover, i stedet for at det bliver en afrapportering om, hvad der er sket siden sidst. Det er virkelig givende for mig som ejerleder.

Dorte er blevet en del af vores bestyrelse, fordi hun har nogle kompetencer, som kan flytte os til det næste niveau på udvalgte områder, og fordi hun har et værdisæt, som passer til vores virksomhed.

Besøg website → 

Jens Thomsen

Ejerleder

Cadesign form A/S

Vi havde brug for en meget mere digital tilgang til vores salg og markedsføring, og vi valgte derfor at tage Dorte ind i bestyrelsen til at hjælpe os på den rejse. Det skulle bygges rigtigt op fra starten, og det har været en stor styrke, at vi har haft en helt anden, strategisk tyngde på det felt.

En afledt gevinst af at rekruttere digitale kompetencer ind i bestyrelsen er, at det samlede vidensniveau samtidig blev hævet i bestyrelsen som helhed, så vi nu langt bedre forstår vigtigheden af investeringer og alle de nye muligheder, de nye tiltag giver for forretningen.

Dorte har været et stærkt aktiv i vores bestyrelse. Hun er fagkompetent inden for marketing, digitalisering og salg, og hun har sikret, at vi er gået strategisk til værks og sat de rigtige ting i gang på vores vækstrejse. Derfor har Dorte bidraget meget konkret til vores vækst.

Besøg website → 

Per Lybeck

CEO og partner

Konsulenthuset ballisager A/S

Jeg har involveret Dorte i ballisagers bestyrelse siden 2021. Det har jeg gjort, fordi Dorte bringer indsigt og viden omkring et af vores udviklingsområder – de strukturerede sammenhænge mellem salg, marketing og strategien. Det er Dortes ‘specialistvinkel’ ind i vores bestyrelse.

Herudover oplever jeg Dorte som et bestyrelsesmedlem, der går velforberedt og nysgerrigt til værks. Det værdsætter jeg. Netop den kompetente nysgerrighed er – for mig – noget af det vigtigste at have i bestyrelsesrummet. Dorte bidrager derfor godt til ballisagers udvikling.

Besøg website → 

Morten Ballisager

Bestyrelsesformand og ejer

Kaastrup Andersen A/S

Vi konstaterede, at vores timesalgsforretning skulle udvikles, og en bestyrelsesevaluering viste, at vi havde brug for nye kompetencer til at lykkes med en ny forretningsmodel. Vi rekrutterede Dorte for at sætte digitaliseringen på dagsordenen på en helt ny måde. Det har betydet, at vi har effektiviseret internt og er begyndt at gå til kunderne og salget på en ny og mere dataorienteret måde.

I bestyrelsen bringer Dorte sin viden og erfaring i spil dér, hvor vi oplever et behov eller en udfordring. Dorte kommer velforberedt til møderne, hun har ikke blot læst på stoffet men har også brugt tid på analyse. Dorte er tilgængelig imellem møder og rækker proaktivt ud, når hun støder på viden, der er relevant for os. Frem for alt er Dorte behageligt selskab, og vi kan drøfte tingene på en afslappet og tillidsfuld måde, fordi hun lynhurtigt fanger, hvad der er på spil.

Besøg website → 

Anton Kaastrup-Hansen

Bestyrelsesformand og ejerleder

No Zebra A/S

Med en solid baggrund inden for strategiudvikling og dybdegående ekspertise inden for digital transformation og kommercielle strategier, bringer Dorte en værdifuld dimension til No Zebras fortsatte vækst og udvikling .

Hos No Zebra glæder vi os over at byde Dorte velkommen til vores bestyrelse. Vi er sikre på, at hendes unikke kombination af strategiske og kommercielle færdigheder, sammen med hendes dybe forståelse for digital transformation, vil være af uvurderlig værdi for vores virksomheds fortsatte vækst og succes. 

Besøg website → 

Jesper Holm

CEO og partner

TriVision A/S

TriVision havde behov for at udvikle den digitale tilgang til internationalt salg gennem distributører. I den forbindelse søgte selskabet bestyrelseskompetencer, der kunne inspirere, bibringe kompetencer og hjælpe på denne rejse. Dorte var et oplagt valg, og hun har desuden bidraget med salgsstrategisk indsigt i bredere forstand.

Dorte var med til at facilitere et større europæisk marketingtiltag og gav særdeles værdifuld sparring til CEO og Marketingchef i den forbindelse. Samtidig har Dorte været et positivt aktiv i vores bestyrelse og bidraget konstruktivt, indsigtsfuld og pragmatisk i de generelle bestyrelsesdiskussioner.

Imellem bestyrelsesmøder har jeg haft mulighed for at sparre med Dorte på diverse salgsstrategiske og taktiske spørgsmål. Her har Dorte altid været tilgængelig og givet særdeles værdifuld feedback, som har bidraget til at bringe TriVision videre på den internationale rejse.

Besøg website → 

Jesper Bach

CEO og partner

Baron Danmark A/S

Vi havde i Baron et strategisk fokus på at udvikle vores digitale go-to market-aktiviteter og skabe et endnu tættere samarbejde mellem salg og marketing. For at styrke virksomheden med øgede digitale og kommercielle kompetencer besluttede vi derfor at styrke bestyrelsen med en profil, som både på det strategiske og taktiske niveau kunne være en kapacitet for virksomheden.

I den sammenhæng valgte vi at tage Dorte ind i Barons bestyrelse og samtidig som sparringspartner for ledelsen. Dorte er en aktiv og central spiller både i den positive udvikling af selskabets digitale go-to-market-strategi og organisatoriske udvikling. Dorte har sikret, at vi strategisk har fået lagt en plan for den digitale indsats, og hun spiller en meget vigtig rolle som sparringspartner for ledelsesteamet.

Besøg website → 

Jeppe Nyby

Partner Vækst Invest - Investeringsansvarlig Baron

Mileage Book A/S

Da vi i 2018 fik Dorte ind i vores bestyrelse og som aktiv investor, var vi meget analoge i vores tilgang til salg og markedsføring. Dorte kom ind som den digitale marketingstrateg vores forretning manglede for at kunne skalere. Hun kickstartede vores marketingstrategi og var med til at optimere vores salgsprocesser, så vi fik en digitalt understøttet tilgang til vores kunder og marked.

Dorte er en god sparringspartner for os både i og uden for bestyrelseslokalet. Hendes fokus er rettet mod at sikre de bedste rammer for forretningen, og det lykkes hun med, fordi hun både er strategisk stærk, har god forretningsforståelse og et godt overblik. Dortes store SaaS know how er desuden værdifuldt for os i den kontinuerlige forretningsudvikling.

Besøg website → 

Carsten Guldhammer

CEO og co-founder

Kontakt

Vækst og udvikling gennem digitalt og kommercielt fokus

Har du brug for sparring på, hvordan du gennemfører en digital transformation med udgangspunkt i din virksomheds mål og forretningsstrategi?

Så ring til mig på 2013 0951, udfyld kontaktboksen, eller skriv til dorte@skovboincrease.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig.